Seksualterapi

Invitation til mande-seksualitetsantologien: ”Min erotiske side – Mænd fortæller om deres lyst”

Kære mandlige venner,
Jeg har længe undervist mænd om seksualitet og bedre orgasmer og har derfor virkelig reflekteret over temaet: Mænds sex og lyst. Jeg har lige så længe harceleret over ‘dæmoniseringen’ af mænds seksualitet, når jeg læser i medierne og hører mange udtale sig.

Jeg vil gerne skabe en bog, der er med til at markere en udviklingsretning, der åbner for større mangfoldighed i mænds opfattelse af egen seksualitet, og tager afstand fra den objektgjorte position, som medierne, pornobranchen og den samfundsmæssige skildring ofte bidrager med, når mænds seksualitet og lyst er på banen. Bogen skulle gerne bidrage med overvejelser og skildringer, der udvider og supplerer det meget stereotype billede, hvor I mænd enten ventes at se sex-objekter alle vegne og være sexhungrende og evigt liderlige, eller er tæmmede, pæne (hæderlige gifte) og uden lyst.

Bogen skal gerne stille spørgsmålstegn ved det historisk og samfundsmæssigt skabt billede af manderollen, hvad angår seksualitet. Her kan du tage til genmæle! Her har du chancen for at dele om dine glæder og lyst ved alt det, du har! Beskriv dine intentioner – den nydelse, du ønsker at give og modtage!
Ordet er dit – ordet er frit! Tal – skriv! Beskriv din erotiske side, mand, og din personlige udvikling til, hvor du er i dag. Jeg vil gerne have en bred mangfoldighed af mænd inddraget i denne bog – Bogen skal gerne skitsere 30-40 mænd med vidt forskellige baggrunde, aldersgrupper og ikke mindst seksualitet.

Vi har ophævet deadlinen for bidrag. Bidrag modtages løbende og sendes via mail til pia@seksualterapi.dk, hvor jeg indsamler til mail-mappe! Vi har 12 bidrag p.t., og vi udgiver når vi når de 30 bidrag.

Du, der skriver med, skal også medsende et billede af dig selv og et ultrakort c.v. på 3 linjer: Navn, alder, oplysning om enten: profession/job eller evt. én tekstlinje om din indfaldsvinkel til bogprojektet.

Hjertevarm hilsen,
Pia Struck
http://www.seksualterapi.dk & http://www.orgasmeakademiet.dk
Tlf: + 45 – 35 82 19 10 & + 45 – 27 73 19 10

*******

Jeg vil indlede denne ekstra invitationsbid med en 48 sek lille video:
Klik ind på http://www.youtube.com/watch?v=zm9GVfke0YY .

Jeg håber I er rigtig mange mænd som har lyst til at skrive med i bogen og i øvrigt til at komme med input. Opgaven bliver ikke længdemæssig vanskelig, da jeg forestiller mig, at hver deltager skriver omkring en A4 side (ordspil til bogens titel).
I drenge og mænd opfordres til at reflektere over jeres seksualitet og jeres erotiske sider og nuancer.

Jeg har lyst til at skabe en bog, der er med til at vise, at mænds lyst, kønsdrift og behov går i mange retninger og er multi-dimensionel, – så jeg får skildret, at I mænds drift ikke er så ‘styg’, som den bliver fremstillet af især vrede kvinder!

Jeg glæder mig til at høre jeres tilbagemeldinger, om I vil skrive med, og om I kender nogle, der vil medvirke.
Enten kan I videresende indbydelsen direkte til dem eller også kan I sende mig mail-adressen.

I skal komme til at fremstå som en gruppe bestående af følende levende mennesker med mangfoldighed og facetter, med kønsdrift og indre liv, der ikke ellers kommer frem i lyset.
Hvis I mænd satte ord på jeres seksuelle nuancer og andre ønsker og intentioner, ville jeres partnere blive meget klogere og bedre til at give det til dig.

Jeg vil med jer og bogen stille spørgsmålstegn ved det historisk og samfundsmæssigt skabt kliche-billede af den evigt hungrende mand med sin rejsning, der bare skal sprede sin sæd til flest smukke unge kvinder – næsten overgrebsagtigt – næsten mod hendes vilje. Er det sandt? Har du de følelser? Nej, vel!

Er du ikke træt af, unuanceret, at blive gjort forkert og verbalt kastreret – ofte af psykologisk omskårne kvinder uden varme i egne understel eller hjerter! Her kan du tage til genmæle!
Her har du chancen for at dele om dine glæder og lyst ved alt det, du har!
Beskriv dine intentioner – den nydelse, du ønsker at give og modtage!
Ordet er dit – ordet er frit! Tal – skriv!
Beskriv din erotiske side, mand, og din personlige udvikling til, hvor du er i dag …

Forlaget er fundet. betingelserne er dog ikke på plads endnu.

Måske har du allerede en ide til, hvorledes temaet skal gribes an. I givet fald skriv endelig løs. Det kan være en personlig erfaring, du skriver om, et digt, en faglig tekst med kilder og noter – der er vide grænser.
Bogens arbejdstitel er: “Min erotiske side – mænd fortæller om deres lyster”
Ordet er dit! Beskriv din erotiske side!! Den modtages med værdsættelse her!

Hvis du mangler inspiration kan du tage udgangspunkt i spørgsmålet:
” Synes du, at mænds lyst og sexualitet gives gode udfoldelsesmuligheder ? ”

Naturligvis skal bogen gerne give en sammenhæng, når teksterne til sidst sættes sammen.
Men det skal vel nok lykkes.
Jeg regner med at trække to-tre af jer ind til at hjælpe med at få samling på det og får slutproduktet ud i verden! Jeg kan ikke alene!

Jeg vil gerne finde en kendt kunstner til at illustrere afsnittene, således at der måske for hver aldersgruppe eller anden kategori laves et stemningsbillede ud fra teksterne.
Jeg er blevet inspireret af mit (første) medforfatterskab på en bog om kvinders behov og seksualitet.

Jeg kunne godt tænke mig, at måske nogle af disse temaer kom med i bogen:
At synes at mandlig seksualitet er værdifuld og værd at fejre i al sin mangfoldighed – hurra for vores fede intentioner og herlige nydelses-oplevelser!
At være vild med sex
At udvikle sin sexualitet – fra dreng til mand
At søge rollemodeller / At skulle finde sin sexualitet
At arbejde med det sexuelle – orgasmetræning, bækkebundsøvelser, multiorgastisk mand m.v.
At mangle tid til sex
At skjule sin sexualitet / At vise sin sexualitet åbent
At fortælle om din onani, leg, fantasier, SM-ønsker..
At have en elsker-(inde)/ at være elskeren
At være gift og skulle have barn og have sex
At have gjort et forkert partnervalg – hvor I ikke passer sammen
At hun kan tale om følelser men ikke om sex – han kan tale om sex men ikke om følelser,
At være krænket og derfor ikke have lyst til sex .. eller have krænket … beskriv …
At synes sex fylder meget i hverdagen,
At synes sex er uinteressant – og lægge den på hylden

Jeg vil gerne høre om din erotiske side fra;
primært dig, helt almindelige danske mand! Du er hammer-vigtig! Du er den helt normale danske ægtemand i godt job og langt fast ægteskab – i diverse professioner, mekanikeren, håndværkeren, kontorassistenten, revisoren, computernørden og chefen, forskellene og lighederne i samfundets top og bund, virksomhedsejeren, berømtheden, og manden på gulvet i den store virksomhed, fotomodellen, og den tykke, bodybuilderen og slapsvansen, sportsmanden og disco-fyren, den handicappede og den supersunde …,

men jeg hører også gerne fra dig, mand:
Dig, der ønsker at eje og kontrollere din kone – dig, alfahannen …
Dig, langvarigt gifte mand med mere end 30 års ægteskab og dine ønsker om variation, der længe har været stægget,
du fraskilte, hvad skete med din seksualitet ved at blive skilt
du, enkemand, hvad gjorde tabet af din partner ved din seksualitet
du, singlefyr – med eller uden kærestedrømme, fortæl om din erotik
dig der onanerer- i eller uden for parforhold – på dine måder … beskriv hvordan!
dig med det overraskende forhold – måske med aldersforskel .. måske med andet ..
dig, dansk-fødte MUSLIMSKE mand, vil du beskrive dit vilde blod, dit rene hjerte ..
dig i den seksuelle subkultur – af alskens art – vil du berette?
Hvad med dig, scorekunstner, beskriv din erotiske side,
Dig, der er swinger,
Dig, der er til begge køn,
du, der er bøsse,
du, der er trans,
Dig, tantrafyr,
Dig der deltager i gangbangs – dig, der kan lide ‘promiskuøse’ kvinder … beskriv …
Dig, prostitutionskøber på mange måder, fortæl om din virkelighed …
fortæl om dit stigmatiserede dobbeltliv.. de der feminister, der vil gøre dig til forbryder, hvad de gør ved dig – tror du på dem? – at du er ond og skadevoldende? hvad siger din glædespige? ..
dig, der sælger sex til mænd eller kvinder – beskriv din virkelighed …
Dig, der blev ydmyget i skolen og trak dig ind i dig selv!
Dig, der er sen nybegynder, dig der er sårbar og genert,
dig, der har været uafsættelig altid … beskriv dine drømme – og kvindernes afvisningsadfærd …
Dig der har valgt den asketiske vej uden partnersex eller onani ..
Dig, der føler mest for din moviestar, baben, du ikke kan nå…

Vi får se. Måske vil jeg opdele teksterne ud fra forfatternes alder i følgende alderskategori:
Fra 15 år til 25
Fra 25 år til 35
Fra 35 år til 45
Fra 45 år til 55
Fra 55 år til 65
Fra 65 år og derover…

Jeg ser allerhelst, at alle står frem som sig selv, for bogens troværdigheds skyld! Jeg VIL stå inde for sandheden i det, jeg leverer! …. – men der skal også være plads til dig! Jeg vil gerne levere et åbent ærligt billede af danskerne, men jeg ved godt, nogen af jer har meget i klemme.- Ægteskabet, jobbet, vennerne, dit image ud ad til!
For troværdighedens skyld er du ikke anonym overfor mig, men sammen må vi så finde en identitet, som ligger tæt op ad dit sande jeg! Måske bare et dansk mandenavne-skift. Kan vi to finde ud af det, vil jeg være glad!

Jeg har lavet seksualterapisamtaler i 20 år, undervist i glad seksualitet på orgasmekurser i 8 år.
Jeg vil for altid holde kæft med, hvad jeg ved om dig!
Det er min dagligdag og passion at ønske alle det allerbedste sex i hver deres liv – ud fra hver deres forudsætninger!
Personlig udvikling gennem at arbejde med seksualiteten. Find hjem i dig selv og vær tro mod det i dig – ikke tro mod opdragelsen og konventionen!
Tro ikke du er alene i at ville udvikle dig; Jeg arbejder selv med min pæn pige opdragelse og pæn pige-temaer!

Skriv om mænds erotiske side! En eller to A4 sider – og mail det til pia @ seksualterapi.dk – fjern mellemrummet før og efter @-et!

Hjertevarm hilsen,
Pia Struck
http://www.seksualterapi.dk & http://www.orgasmeakademiet.dk
Tlf: + 45 – 35 82 19 10 & + 45 – 27 73 19 10

Besøg din lokale swingerklub – til en af landets mange åbent hus arrangementer
Vi annoncerer International Swingers Week 46 til alle swinger – nysgerrige i Danmark! Gør en mørk november mere lys!

Oplev en livsstil de fleste kun har hørt om! Uge 46 er i swingerlivets tegn. Åbent hus arrangementer over hele landet. Tag din ven eller veninde i hånden og få aflivet en masse myter. Du og din partner kan, med tøj på, opleve en swingerklub inde fra.

Et besøg hos en swingerklub kan åbne for mange nye facetter og tanker om seksualitetens mangfoldighed.

Den første International Swingers week 46 nærmer sig med stormskridt og vi har udnævnt den til at være en uge, hvor normale mennesker kan undersøge swingerlivets livsstil.

Målet med ugen er først og fremmest at få sat focus på, hvad swinging i virkeligheden er og ikke hvad folk tror, det er. Målet er også at sætte fut i menneskers personlige udvikling – tænke mere positivt om seksualiteten i dens mange udtryksformer.

Dette års swinger-uge 46 er fra fredag den 7. til søndag den 16. november 2008.

Et pænt antal klubber i Danmark åbner dørene for alle swingernysgerrige og det gør de som følger:

1) Abci Club, Give
Fredag den 7. 11., tirsdag den 11.11 (tirs minus swingeraften) Fredag den 14.11.2008 kl. 19:00 – 21:00

2) Adam & Eva, Vanløse
Fredag den 7. & Lørdag 8.11 kl. 17.00 – 20.00 i Adam & Eva

3) Afrodite Club, Ringe :
Åbent hus Torsdag 13.11 kl. 17.00-19.00. Fredag 14. & lørdag den 15.11 kl. 18.00-20.00.

4) Erotik klub, Rødovre
Torsdag og fredag den 13. og 14/11 åbent hus i tidsrummet 19 til 22,

5) SwingLand, Ishøj
Mandag 10. & lørdag den 15.11.08 holder SwingLand åbent hus mellem kl. 18.00 – 20.00

6) Tucan Club, Almind nær Kolding og Vejle
Onsdag den 12. november & Søndag den 16. november 2008 Kl. 19.00 – 22.00

7) Bella Fantasia, Nørresundby (ved Aalborg)
Søndag den 9. november 15- 20. Torsdag den 13. november og fredag den 14. november. 19.00 – 21.00 med leg bagefter.

Uddybende program ses på http://www.seksualterapi.dk/ og http://www.swingerguiden.dk/

Vi bag http://www.swingerguiden.dk/ starter sammen med Pia Struck (kendt for http://www.seksualterapi.dk/ – personlig udvikling gennem at arbejde med seksualiteten) en årligt tilbagevendende begivenhed, International Swingers Week 46, som gør det muligt for den almindelige, nysgerrige dansker at stifte bekendskab med swinging.
Det er vores håb, at en uge om året kan være med til at skabe forståelse og accept blandt den almindelige dansker for denne lidt utraditionelle livstil.

Mød op og bliv klogere!

Med venlig hilsen,
Pia Struck (Seksualterapi.dk) 35 82 19 10
Jesper Christensen & Heidi Strøm Rasmussen (Swingerguiden.dk) 26 22 55 17

Den erotiske side – en bog om kvinders seksuelle behov
Læs om 30 kvinders erotiske beretninger

Hvis kvinder kendte deres egne seksuelle behov, deres krop og deres cyklus’ betydning bedre ville det være en stor gevinst for kvinders erotiske nydelse. Ikke kun til gavn for kvinderne selv, men i høj grad også for mændene, som vil blive langt mere tilfredse med det seksuelle samvær.

Det er udgangspunktet for bogen “Den erotiske side,” hvor unge piger og kvinder opfordres til at reflektere over deres seksualitet og deres erotiske side. Kvinder ses i bogen som en gruppe bestående af personer med mangfoldighed og facetter med cyklus og potentielt moderskab til fælles.
Bogen stiller spørgsmålstegn ved det historisk og samfundsmæssigt skabte billede af kvinders sex og lyst. Enten beskrives kvinder som sexhungrende, evigt villige og konstant på rov efter mænd. Det sker i luder-versionen, som mange foretrækker, fordi vores kultur godt kan lide tanken om villige kvinder. Eller den anden version, som har madonnaen som symbol, den dydige hustru og partner, der samler benene og passer hjem, børn og passivt lægger krop til sexakten, når manden ønsker det, uden at føle noget som helst.

“Den erotiske side” ser seksualitet som en mosaik, den enkelte læser kan lægge mønsteret til og forholde sig til, snarere end der arbejdes med et rollemodels-koncept. Der findes ikke én rigtig form for seksualitet og ikke kun én erotisk dimension. Kroppen skal med, og den er unik. Så ét er, hvad man kunne ønske med hjernen, et andet er, hvad kroppen oplever.

Der er tale om en bog, som kan inspirere til nærmere refleksion og drøftelse snarere end en kogebog med opskrifter. Bogen indeholder 30 kvinders beretninger og betragtninger om den erotiske side af tilværelsen. Piger og kvinder med forskellig baggrund og forskellig alder har bidraget.
……
her anmeldt af Tidens Kvinder.
Bogen Den Erotiske Side udkom fredag den 10. oktober 2008 og jeg, Pia Struck, bidrog med en side om, hvordan jeg onanerer.

Pia Strucks Credo:
Jeg tror på, at vi har vores kønsdrift fra vi undfanges og frem til den dag vi dør!
Jeg tror på vi udvikler og forandrer os på vores seksualitet gennem hele vores liv.
Jeg tror på at seksualiteten er vores livskvalitets-bringer nr. 1.
Jeg tror på at vores seksualitet udtrykker sig på en million-millard måder i vores daglige kropslige, indre og ydre liv.
Jeg tror på menneskelig og seksuel mangfoldighed. At normaliteten består af en masse minoriteter.
Jeg tror på at jo mere vi er tro mod vores seksuelle variations-ønsker – i de mængder vi ønsker os – jo mere er vi harmoniske og sympatiske at omgås på gaden, i arbejdslivet og i vores sameksistens i samfundet.
Jo mere får vi et kærligt samfund!
Det er det, jeg ønsker mig!
Seksuelt tilfredsstillede harmoniske mennesker – og et rart samfund at være til i!

Hjertevarme fra
Pia Struck

Værn om vores seksuelle valgfrihed!

Jeg ønsker i min praksis at arbejde for det enkeltes menneskes personlige udvikling, seksuelle trivsel, selvstændighed, rummelighed og frie valg. Jeg ønsker at arbejde for det enkelte menneskes seksuelle tolerance og mangfoldighed – med plads til begejstring og nuancer.
Jeg har lyst til, at ethvert menneske, jeg kommer i berøring med, efter noget tid vil kunne udtrykke sig således, at kunne sige til enhver; ”Du skal have lov til at gøre noget seksuelt, jeg ikke forstår og aldrig selv kunne drømme om – Det skal du have plads til og lov til – uden angst eller skam”.

Jeg synes, det er vigtigt, ikke at begrænse og betvivle menneskelivets og seksualitetens mangfoldighed. Hvert enkelt menneske skal have sit eget frie valg, uden at blive mødt med ikke-accept og nedgøring.
Jeg har lyst til inspirere mine klienter, så de har lyst til at befordre sin egen omgangskreds til være tro mod sig selv – ikke mod konventionerne. Støtte sine venner i hver deres seksuelle udfoldelse og udvikling, møde dem med nysgerrighed og anerkendelse. Støtte og opfordre hinanden til, hver i sær, at berige sit liv efter sine lyster og behov i respekt for sig selv og andre.

Der skal ikke herske nogen form for dæmonisering og sindelagskontrol af menneskelig seksualitet i min del af verden.
Jeg har et ønske om at skabe et grundlag af mangfoldighed som en styrke, således at det frie valg og det enkelte individs suveræne selvbestemmelsesret befordres, værnes om, og beskyttes.
Jeg har lyst til at vi ikke begrænser eller indsnævrer andre mennesker seksuelt, at alternative praktikker og præferencer understøttes. – Lad os hjælpe hinanden ud af skabet med hver vores seksuelle -ismer og –filier. Menneskelig og seksuel mangfoldighed er dyrebar.

Jeg har set mig vred på de ny-puritanske strømninger, seksualitetens vederstyggeliggørelse, som siver ind under måtten på det samfundsgrundlag, vi skal bygge vores fremtid på. Frisindet og den frie glade legende udfoldelse bliver kvalt. Det ses som konsekvens af problematiseringer angående kvinders ret til abort, voksnes ret til at indgå intime aftaler med hinanden, diskrimination og stigmatisering af hiv-smittede, dæmonisering af mænds seksualitet og en hetz mod ‘promiskuøse’ kvinder.
Jeg synes, jeg hører en tvangs-ensretning under overfladen – sørgelige forsøg på at tvangsensrette seksualiteten, indsnævre og begrænse andre menneskers frihed.
Vi er i 2008 – ikke i middelalderen! Det er de færreste, der, når det kommer til stykket, er til KUN hetero-mono-romantisk-ægteskabelig-missionær – hverken på fuld tid eller på deltid!!

Det gør mig så ondt at se og høre et seksuelt forkrøblet menneske tale nedsættende & ringeagtende om andre.
Jeg synes jeg ser en verden, hvor folk ser splinten i deres brors seksualitet, men ikke bjælken i deres egen.
Det er en evigt stigmatiserende cirkel, som går igen og ligger en klam hånd over folks drømme og får mennesker til at isolere sig. Den onde cirkel ses overalt! I medierne, i folketinget, i folkesindet, hos din nabo – og du udtrykte det sgu’ selv i går, dit fjols! *smiler* Forklar dine egne følelser, lad os andre få en indsigt i dit følelsesliv – i din smukke verden. Del om dine seksuelle glæder og oplevelser og herlige praktikker med os andre, men hold dine snævre begrænsninger for dig selv! Tænk, før du taler – og tænk dig endnu engang om – er det virkelig så svært at sige: ”Jeg elsker dig, for det fine menneske, du er!- Jeg ønsker at se dig blomstre og stråle!” til alle, du kender?

Jeg, Pia Struck, anerkender dig og elsker dig for det, du er og for den seksualitet, du har og kan udvikle!
Jeg ønsker dig et godt liv, i harmoni med dit indre seksuelle univers!
Jeg har lyst til give dig seksuel healing, empowerment og enrichment!

Lad os få en verden, der er værd at leve, lege, elske og have sjov, anderledes og mættende sex i.
En verden med fredelig respektfuld harmonisk sameksistens.

Hvordan standser vi møg-sprederne? Hvordan lindrer vi deres angst? Højt angstniveau = højt aggressionsniveau! Hvordan får vi deres angst vendt til nysgerrighed?

Du gøres hermed medansvarlig for at skabe det seksuelt rummelige samfund her! Vær kreativ sammen med mig!

Hjertevarme fra
Pia Struck

Modspil til nypuritanisme

Jeg opretter denne side, bl.a. fordi jeg er socialt indigneret.
Jeg føler et behov for at opponere mod tendenserne i samfundet til at vederstyggeliggøre seksualiteten. Jeg er af den holdning, at normaliteten består af en masse minoriteter. Vi skal ikke ensrettes. Som jeg ser det, er det afgørende at forblive menneskeligt rummelige overfor bløde rare mennesker, som bare har en ’love style’ og en ’føle-stil’ som er lidt forskellig for flertallets. Seksualitetens vederstyggeliggørelse er bare ét hjørne af kludetæppet. Det virker til i et større perspektiv, at der er tendenser i retning af undertrykkende politistat, som vil ensrette os til at være hårde og selvundertrykkende på alt der er blødt, følsomt og farverigt. En følelsesmæssig fattiggørelse. Se på Christianias tvangsnormalisering og ungdomshusets nedrivning. Vi kan kun bruge de, der er gode forbrugere af de multinationale standardvarer. Se på effekterne af struktur-reformen. Kun de, der passer i bestemte kasser, kan få. Alle andre skal fjernes fra det synlige. Afstanden mellem rig og fattig er blevet stor igen.
Jeg synes jeg ser at den indre svinehund bliver bragt frem i os alle – vi bliver mere intolerante overfor forskelligheder – mere umenneskelige. De fascistoide dele af vores personlighed befordres i at komme frem. Flere hate-crimes mod de anderledes.
Dominerende kvinder skaber skvattede mænd. Respekten mellem kønnene ryger og vi bliver ondskabsfulde og undertrykkende. Kvindeliggørelsen resulterer i formynderi på, hvad der må og skal føles. Det skal kvinden nok bestemme og hun er villig til at gå langt for at få sin vilje med ham. Hun kan finde på at bitche, tale hårdt og manipulere, til hun får sin vilje. Vi ser de også i det offentlige system, at staten går ind og bestemmer og manipulerer med, hvordan den ledige eller bistandsklienten skal føle.
Den offentlige hjernevask på seksualitetens område går på, at alle skal tro på, at den eneste gyldige måde at give og få seksuel tilfredsstillelse på, er ved heteroseksuelt monogamt samleje indenfor fast forhold – med den eneste ene. Hver gang lykkes det ved samleje alene. Alt andet er skamfuldt og forkert og skal skjules. Både kvinder og mænd føler sig utilstrækkelige af samme årsag.

Det er i de anderledes udfoldelser der ligger den bedre tilfredsstillelse. IKKE i det der tvangsmono hetero forspil, hovedspil og efterspil, som bliver så solidt promoveret af kirken, skolen, porno og de fleste sexnoveller.

Hvis de kristne og kvindebevægelsen vinder og får kriminaliseret prostitution, bliver det næste så pornografi? Og dernæst … ? I USA er der flere stater som har straf for oralsex, analsex og et par stater har straf for at have sexlegetøj. USA promoverer seksuel uvidenhed og ukendskab til brugen af kondom. Kønssygdomme og uønskede graviditeter er resultatet. Big time!

Hvad skal der blive af de funktionsnedsatte syge, handicappede, udviklingshæmmede, de almindelige mennesker som er lidt uafsættelige – lidt kommunikativt svage, som har svært ved at score? Hvad med alle de unge mænd, som nu får deres oplæring hos en prostitueret?

Hvad med de parforhold, hvor kvinden er så kropsligt hæmmet, at hun har lukket i.
Livskvalitetsforskning for få år siden påviste, at hver 3. danske kvinde i parforhold gerne vil være fri for seksualiteten i forholdet. Flertallet af kvinder har ingen sprog på eller kontakt med, hvad hun vil have.
Han kan være en klump til at kommunikere med hende og hun har måske 20 fødder på bremsen og kun en på speederen når det gælder sex. Hvad med ham der har brug for noget anderledes i ny og næ for at føle sig tilfreds? Hvor konen kun kan og vil samleje og skæmmer ham ud for hans hang til kvartals dametøj, hans behov for en lejlighedsvis endefuld, hans anal-ønske – vores behov for spænding i en kedelig hverdag – eller andre seksuelle variationer? Hvis vi får den svenske model, har han ingen steder at gå hen.

Ikke-afbrændt testosteron – kønsdrift-hormon hos os begge – skaber frustration og aggression. Er det sådan et samfund, vi vil have?

Skal staten politisere på vores følelsesliv. Skal de moralisere på anderledes ’love styles’? Det synes jeg er at gå for langt.

Seksualiteten er vores livskvalitetsbærer. Det er gennem seksualiteten, at vi lever elsker og bliver tilfredse. Seksualiteten er en integreret del af vores identitet. Vi forvalter den forskelligt og det skal vi have plads til uden at blive gjort forkerte af snerpede formynderiske sex-hadende kvinder!

Bare for 25 øre af mine meninger!

Hjertevarme fra

Pia Struck

Kan du lave et logo til Copenhagen Masturbate-a-thon 2009?

Logoet skal være sobert og tale til både mænd og kvinder, det skal kunne anvendes i både sort/hvid og i farve – og vi skal have det i høj opløsning.

Har du mod på at prøve? Send dit forslag til pia@seksualterapi.dk senest den 14. september 2008.

Læs mere om Copenhagen Masturbate-a-thon på www.masturbate-a-thon.dk.

Har du spørgsmål? Spørg endelig.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.