Seksualterapi

Archive for the ‘Uncategorized’ Category

Pia Strucks Credo:
Jeg tror på, at vi har vores kønsdrift fra vi undfanges og frem til den dag vi dør!
Jeg tror på vi udvikler og forandrer os på vores seksualitet gennem hele vores liv.
Jeg tror på at seksualiteten er vores livskvalitets-bringer nr. 1.
Jeg tror på at vores seksualitet udtrykker sig på en million-millard måder i vores daglige kropslige, indre og ydre liv.
Jeg tror på menneskelig og seksuel mangfoldighed. At normaliteten består af en masse minoriteter.
Jeg tror på at jo mere vi er tro mod vores seksuelle variations-ønsker – i de mængder vi ønsker os – jo mere er vi harmoniske og sympatiske at omgås på gaden, i arbejdslivet og i vores sameksistens i samfundet.
Jo mere får vi et kærligt samfund!
Det er det, jeg ønsker mig!
Seksuelt tilfredsstillede harmoniske mennesker – og et rart samfund at være til i!

Hjertevarme fra
Pia Struck

Reklamer

Modspil til nypuritanisme

Jeg opretter denne side, bl.a. fordi jeg er socialt indigneret.
Jeg føler et behov for at opponere mod tendenserne i samfundet til at vederstyggeliggøre seksualiteten. Jeg er af den holdning, at normaliteten består af en masse minoriteter. Vi skal ikke ensrettes. Som jeg ser det, er det afgørende at forblive menneskeligt rummelige overfor bløde rare mennesker, som bare har en ’love style’ og en ’føle-stil’ som er lidt forskellig for flertallets. Seksualitetens vederstyggeliggørelse er bare ét hjørne af kludetæppet. Det virker til i et større perspektiv, at der er tendenser i retning af undertrykkende politistat, som vil ensrette os til at være hårde og selvundertrykkende på alt der er blødt, følsomt og farverigt. En følelsesmæssig fattiggørelse. Se på Christianias tvangsnormalisering og ungdomshusets nedrivning. Vi kan kun bruge de, der er gode forbrugere af de multinationale standardvarer. Se på effekterne af struktur-reformen. Kun de, der passer i bestemte kasser, kan få. Alle andre skal fjernes fra det synlige. Afstanden mellem rig og fattig er blevet stor igen.
Jeg synes jeg ser at den indre svinehund bliver bragt frem i os alle – vi bliver mere intolerante overfor forskelligheder – mere umenneskelige. De fascistoide dele af vores personlighed befordres i at komme frem. Flere hate-crimes mod de anderledes.
Dominerende kvinder skaber skvattede mænd. Respekten mellem kønnene ryger og vi bliver ondskabsfulde og undertrykkende. Kvindeliggørelsen resulterer i formynderi på, hvad der må og skal føles. Det skal kvinden nok bestemme og hun er villig til at gå langt for at få sin vilje med ham. Hun kan finde på at bitche, tale hårdt og manipulere, til hun får sin vilje. Vi ser de også i det offentlige system, at staten går ind og bestemmer og manipulerer med, hvordan den ledige eller bistandsklienten skal føle.
Den offentlige hjernevask på seksualitetens område går på, at alle skal tro på, at den eneste gyldige måde at give og få seksuel tilfredsstillelse på, er ved heteroseksuelt monogamt samleje indenfor fast forhold – med den eneste ene. Hver gang lykkes det ved samleje alene. Alt andet er skamfuldt og forkert og skal skjules. Både kvinder og mænd føler sig utilstrækkelige af samme årsag.

Det er i de anderledes udfoldelser der ligger den bedre tilfredsstillelse. IKKE i det der tvangsmono hetero forspil, hovedspil og efterspil, som bliver så solidt promoveret af kirken, skolen, porno og de fleste sexnoveller.

Hvis de kristne og kvindebevægelsen vinder og får kriminaliseret prostitution, bliver det næste så pornografi? Og dernæst … ? I USA er der flere stater som har straf for oralsex, analsex og et par stater har straf for at have sexlegetøj. USA promoverer seksuel uvidenhed og ukendskab til brugen af kondom. Kønssygdomme og uønskede graviditeter er resultatet. Big time!

Hvad skal der blive af de funktionsnedsatte syge, handicappede, udviklingshæmmede, de almindelige mennesker som er lidt uafsættelige – lidt kommunikativt svage, som har svært ved at score? Hvad med alle de unge mænd, som nu får deres oplæring hos en prostitueret?

Hvad med de parforhold, hvor kvinden er så kropsligt hæmmet, at hun har lukket i.
Livskvalitetsforskning for få år siden påviste, at hver 3. danske kvinde i parforhold gerne vil være fri for seksualiteten i forholdet. Flertallet af kvinder har ingen sprog på eller kontakt med, hvad hun vil have.
Han kan være en klump til at kommunikere med hende og hun har måske 20 fødder på bremsen og kun en på speederen når det gælder sex. Hvad med ham der har brug for noget anderledes i ny og næ for at føle sig tilfreds? Hvor konen kun kan og vil samleje og skæmmer ham ud for hans hang til kvartals dametøj, hans behov for en lejlighedsvis endefuld, hans anal-ønske – vores behov for spænding i en kedelig hverdag – eller andre seksuelle variationer? Hvis vi får den svenske model, har han ingen steder at gå hen.

Ikke-afbrændt testosteron – kønsdrift-hormon hos os begge – skaber frustration og aggression. Er det sådan et samfund, vi vil have?

Skal staten politisere på vores følelsesliv. Skal de moralisere på anderledes ’love styles’? Det synes jeg er at gå for langt.

Seksualiteten er vores livskvalitetsbærer. Det er gennem seksualiteten, at vi lever elsker og bliver tilfredse. Seksualiteten er en integreret del af vores identitet. Vi forvalter den forskelligt og det skal vi have plads til uden at blive gjort forkerte af snerpede formynderiske sex-hadende kvinder!

Bare for 25 øre af mine meninger!

Hjertevarme fra

Pia Struck